Sløjd
www.peter-leth.dk

GLAS

Til forsiden
Typer
Temperatur
Teknikker
Dekoration
Kilder
Søg litteratur
KOLDT GLAS OG VARMT GLAS.

Der er to overordnede rammer for arbejde med glas, koldt og varmt. Varmt er glaspustning og formning hvor det har en flydende form. Koldt glas hvor det stort set holder sine former. Det skiller omkring 810 grader. Vi kommer kun til at arbejde med koldt glas i skolen.

Typer.

Glas er et amorph materiale. Det har ikke fysiske egenskaber i traditionel betydning. Man kan ikke tale om et decideret smeltepunkt, idet glasset opforer sig som flydende også ved stuetemperatur, om end med meget stor viskositet. Se fx på gamle vinduer hvordan de har vandrette bølger i sig i den nederste del af ruden. Samtidig er det ikke krystallinsk ved afkøling. Så opsamlende kan man opfatte det som et meget tyktflydende materiale.

Pyrex-glas. Smeltepunkt omkring 13-1400. Kræver gas + ilt, for bearbejdning.

Moretti. Lavere smeltepunkt omkring 1000. Kræver gas.

Krystalglas. Det adskiller sig fra den traditionelle opbygning af siliciumoxid ved at der er tilført bly i sin blanding. Tidligere brugte man mynje / blyilte som tilsætning. Igen det er giftigt.

Sodaglas. Typisk i flasker og vinduer. Det kan hærdes. (Hærdning kan fx ske ved Bo-Glas i Brønderslev.)

Hærdning foregår ved at glasset opvarmes til 5-600 grader, hvor glasset er blødt og bøjeligt som en blikplade. Herefter nedkøles det hurtigt med trykluft. Processen skaber en hurtig nedkøling af overfladerne på glasset inden pladens kerne bliver hard. Det skaber en masse modspændinger i glasset som, i kraft af alle disse modsatrettede krafter virker styrkende overfor ydre kraftpåvirkninger. Det er lidt det samme princip man fx benytter når man spænder egerne op pa en cykels fælg. Hærdet glas kan næsten ikke gå i stykker, og når det endeligt gør det, er det med tusind stykker til følge. Skal hærdet glas bruges i undervisningen er det derfor nødvendigt først at afhærde det.

Nar glas opvarmes af den ene eller den anden teknik, vil det ligge pa en underlag af forskellig materiale. Glas klæber til jern, stål, ler, keramik, porcelæn, kobber, og lignende. Det er jo i princippet en emalje der lægges på. Derfor bruges et slipmiddel til de steder hvor glasset kommer i berøring med formenes eller ovnens dele. Slipmidlet laves selv af carolin og aluminiumoxid, der blandes op med vand. Blandingsforholdet 50/50.

Forskellige typer glas er meget besværlige at smelte sammen idet selv den mindste forskel i glassenes udvidelseskoefficienter vil skabe spændinger i det færdige resultat, med burd til følge. Man bør derfor sikre sig at glasset til ens arbejde kommer fra den samme produktion, eller endnu bedre fra det samme stykke.

TEMPERATUR.

Glas afspændes omkring 500 grader. Indtil ovnen er kommet op til 500 skal man ikke kigge til den. Den må i øvrigt gerne komme langsomt derop, for derefter at få fuld skrald til den ønskede arbejdstemperatur. På samme måde må den gerne afkøle hurtigt fra arbejdstemperaturen til afspændingstemperaturen, hvorefter den igen skal have ro til langsomt at gå ned på 1-200 grader.

I 7-800 grader har glas en tendens til at blive mat i overfladen, det skyldes at der sker en krystallisering i overfladen, i fagsprog "divifrikation", ogsa kaldet "divi". Jo langere tid oven er i dette temperatur interval jo mere udbredt er divi-effekten. Hvorfor man også skal gennemtænke bearbejdningshastigheden.

En almindelig keramikovn kan opvarme til ca. 1000, mens en rigtig stentøjsovn kan klare op til 1260 grader. På grund af den mindre masse materiale der skal opvarmes er det ikke så bekosteligt i energi at opvarme ovnen til glasarbejdet som til fx keramik. Det er en god ide at bruge to sæt plader til ovnen, hvis man bruger den til flere formål. Glasuren fra keramik arbejder binder til glasset, og sprænger det ved afkoling.

TEKNIKKER.

Bending.
Bøjning af glas v/ ca. 620 grader. Teknikken bruges ved fx autoglas.

Slumpning.
Fra 710 grader bliver glasset sejt. Det kan udnyttes til at glasset kan give sig ned i , eller ud over diverse forme. En vigtig detalje ved denne teknik er at huske på at glasset der ofte slumpes i eller over gipsforme har en anden udvidelseskoefficient end formen. Det kan betyde at glasset kan komme i klemme når det køles, og derved trækker sig sammen til dens hvileform ved almindelige temperaturer. Glasset afspændes omkring 500 grader. Har man derfor lavet en skal ud over en gipsform, vil man ikke kunne lave siderne meget stejle op ad formen idet glasset så vil springe når det afkøles.

Sagging.
Kan enkelt beskrives som slumpning uden bund. Temperaturen er den samme eller lidt over slumpning, men man vil have brug for at kigge til formen og glasset undervejs , hvorfor man enten skal placere den tat pa et eventuelt vindue i ovnen, eller åbne jævnligt for ovnen. Der er ikke nogle problemer i at åbne for ovnen så længe man ikke lader dens temperatur komme i nærheden af afspændingstemperaturen pa de 500 grader. Sagging går så ud på at stoppe en proces på det præcise tidspunkt, det sker så ved at temperaturen jo hurtigt kommer ned på 6-700 grader og derfra langsomt forbi de 500. Se også temperatur. En ulempe ved sagging er at der kun kan være en ting i ovnen under det arbejde.

Fusing.
Ved ca. 810 grader begynder glasset at blive flydende. På grund af overfladespændingen vil resultatet af en fusing ofte blive ca. 6 mm tyk.
Teknikken kan med fordel bruges hvor der er flere stykker glas der skal sættes sammen, til en helhed. Denne teknik bruges fx hvis man vil sætte flere stykker glas sammen, som man evt. har behandlet først ved at måle dem.

Formning.
Fra 810 grader. Temperaturen er nu så høj at almindelige støbeteknikker kan anvendes. Vær opmærksom på at formene stadig skal overholde regler omkring minimum 500 for ikke at stresse glasset. Formningen består i at have en støbeform hvori glasset ligger i små stykker. For formen ligger en støbetragt, hvori en del af glasset ligger. Som metode kan man inden man laver en gipsform lægge emnet man ønsker at støbe i en glas vand for derved at kende emnets rumfang. Der skal tillægges noget til spild af forskellig art.

Som støbemodel kan man fx valge et stykke broccoli, eller lignende, afklare dets rumfang. Den dyppes i gips med en hvis del sand, indtil der er en rimelig mængde omkring formen. Derefter støbes den færdig så at den kan holde formen , og evt. være i balance når den skal ind i ovnen. Efter at have stået til tørre et stykke tid ved stuetemperatur, kommer den til tørre oven på ovnen, inden den brændes ren ved 500 grader i ovnen. Herefter er den klar til brug. Formen vil kan kun bruges en gang. Ønsker man at støbe flere ens former, vil man starte med at støbe en positiv.

Dekorering.
Der er mange muligheder for at dekorere glas. En meget spændende metode er sandblæsning. Til sandblæsning er det imidlertid livsfarligt at bruge sand, man får stenlunger, så hvis man vil sandblæse skal man bruge granulat af karborundum.
Bulls-Eye er et varemarke på noget meget lækkert glas. Det er meget rent i sine farver. Det kommer blandt andet i nogle tynde stænger som man nemt kan knække til den ønskede længde til dekoration til slumpning, sagging eller fusing.

Andre teknikker.
Der er store muligheder i at arbejde med lim. UV-lim er meget tynd og meget stærk. Kræver stor omhyggelighed omkring limefladernes berøring. UV-limen anvendes bla. til vulkanisering af forruder. Silikone er meget sejt. Elastisk , men samtidig også meget stærk når den først er limet på rene plane flader. Endelig kommer diverse Epoxy produkter, som har mellemliggende karakteristika.

 

Link til

Kilder.
Ravstedhus.
Finn Danielsen fra bestyrelsen
Ole ..instruktor.

Litteratur se www.njl.dk

<slojd <<forside